Automobilforretningen Nordsjælland A/S Frederikssund
PEUGEOT lancerer et unikt finansieringskoncept med tilbagekøbsgaranti

Peugeot Danmark har i samarbejde med FCA Capital udviklet et helt særligt finansieringskoncept. Det betyder, at Peugeot-forhandlerne som de første i Danmark kan tilbyde et låneprodukt, der giver kunderne mulighed for at returnere deres finansierede bil efter 24 mdr.

Ekstra tryghed for kunderne

Som ved en helt almindelig finansieringsaftale betaler kunden 20 % i udbetaling, men til forskel fra andre låneaftaler, kan kunden vælge at returnere bilen fra den er 24 mdr. til 72 mdr. – helt uden at skulle tænke på restgæld eller gensalgsværdien.

”Livet er omskifteligt og uforudsigeligt. Man går fra at være to i et parforhold til at være en familie på tre eller man flytter måske sammen med dine og mine børn i en ny familie. Uanset, hvilken familiekonstellation man befinder sig, kan behovene og kravene til en bil ændre sig, og netop dette har vi forsøgt at imødekomme med denne nye type finansiering, fortæller Joakim Læbo, direktør for Peugeot Danmark, og understreger: ”Det giver kunderne en ekstra tryghed at vide, at der er tilbagekøbsgaranti af bilen, hvis behovet for dette skulle opstå.”

Det nye finansieringsprodukt gælder hele paletten af Peugeot personbiler – uanset, om man vælger benzin-, diesel-, hybrid- eller elmodeller.

”Det med småt”

For at bevare sin returret skal man som kunde opfylde nogle væsentlige betingelser:

-        Alle service skal være foretaget hos en autoriseret forhandler

-        Maksimalt kilometerantal pr. år er 20.000 km

-        Der må ikke være skader på bilen udover slidtage efter almindeligt brug

-        Der må ikke have været restancer i løbetiden, dog accepteres første rykker.

 

Kontakt os for mere information.